Nviro består K1 10 brandtest 

Nviro består K1 10 brandtest

K1 10 har i længere tid været et centralt emne i branchen – både som faglig udfordring og praktisk forhindring – da klassifikationen kræver, at en bygningsbeklædning kan beskytte det bagvedliggende materiale mod brandpåvirkning i mindst 10 minutter.

Denne dokumentation mangler for mange biobaserede isoleringsmaterialer. Hos Nviro har vi derfor set frem til, sammen med fermacell®, at teste vores ISOCELL celluloseisolering efter den nye europæiske standard for brandtest af bygningsbeklædning, som forventes at træde i kraft fra august.

Derfor er vi også meget begejstrede over, at vi i onsdags kunne gennemføre en vellykket brandtest:

Fermacell fibergips + ISOCELL celluloseisolering = K110 bestået!

Det var en dag med sved på panden, stærkt samarbejde og en test, der blev gennemført til topkarakter. Tak til Fermacell for det gode samspil og til DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut for at stille faciliteter til rådighed.

Vi afventer nu den færdige klassifikationsrapport – men retningen er klar: Slankere konstruktioner, lavere klimaaftryk og dokumenteret brandbeskyttelse.

Seneste nyheder Se alle nyheder ➔

Har du spørgsmål?

Mangler du teknisk dokumentation eller ønsker tilbud til dit projekt, er vi klar til at hjælpe dig.
Ring til Ann-Britt Nielsen eller Lykke Thomsen fra vores kundeservice på 97 12 65 00.