I Herning er boligselskabet Fællesbo i gang med en gennemgribende renovering af 21 boligblokke, der tilsammen udgør 9.020 m². Projektet omfatter i alt 440 boliger, som fremover vil leve op til nutidens standarder for komfort, energieffektivitet og bæredygtighed.
Som en vigtig del af renoveringen leverer Nviro den biobaseret ISOCELL celluloseisolering, der er blevet indblæst på lofterne i 300 mm tykkelse. Det giver både beboerne et bedre indeklima og en markant reduceret varmeregning – og samtidig styrker det bygningernes samlede bæredygtighedsprofil.
Isoleringen er udført af Frank Skov fra Papiruld Silkeborg, som er en del af vores ISOLATØRERNE-netværk. Med sin erfaring og ekspertise sikrer Frank en høj kvalitet i hver eneste kvadratmeter indblæst isolering.
Projektet udføres i tæt samarbejde med NCC, og vi er stolte over at bidrage til, at de klassiske boligblokke på Porshøj kan fortsætte som attraktive, tidssvarende hjem for beboerne mange år frem.