Er du dygtig til salg, kundeservice og administrative opgaver? Og synes du, at bæredygtige byggematerialer lyder spændende? Så er du måske én af vores to nye BackOffice medarbejdere til enten vores kontor i Vildbjerg nær Herning eller i Roskilde.
Vi søger to selvstændige, strukturerede og servicemindede medarbejdere som BackOffice til vores salgsafdeling. Du får en central rolle i vores salgsteam på i alt 10 personer. Heraf syv kørende sælgere som hovedsageligt er på landevejen og et internt salgsteam på tre medarbejdere og en intern salgschef, som du bliver en del af.
Vi er leverandører af træ- og papirbaserede isoleringsløsninger til byggebranchen. Vores primære kunder er de danske byggecentre såsom Stark, Bygma, XL Byg mfl. Derudover har vi en stor gruppe håndværksvirksomheder i Danmark og på Færøerne, som bruger vores produkter.
Vil du give vores kunder den bedste service?
Som BackOffice/ intern sælger hos Nviro er hverdagen travl og fyldt med mange forskellige opgaver, som alle er med til at gøre dagene spændende og varierende. Du får bl.a. daglig kontakt med forhandlerne, som henvender sig med forespørgsler og ordrer. Du vil ofte være den første, de taler med, og det er vigtigt, at de føler sig godt behandlet. Dine opgaver bliver bl.a.:
- Behandle ordrer – tage imod ordrer på telefon og mail, indtaste ordrer, sende bekræftelse til lager, bestille fragt mv. Til ordrebehandling bruger vi Dynamics 365.
- Hjælpe kunder med spørgsmål om produkter, leveringstider og besvarelse af mindre tekniske spørgsmål, som du selvfølgelig vil blive oplært i at kunne besvare.
- Support og backup for eksterne sælgere, som skal supportes før, under og efter deres kundemøder.
- Sørge for forskellige administrative opgaver som en del af et mindre hus, hvor vi hjælper hinanden.
Kan du genkende dig selv i følgende?
- Du har erfaring med internt salg, kundeservice, support, koordinering eller lignende.
- Du elsker at tale med mennesker.
- Du er energisk og positiv.
- Du er resultatorienteret og ambitiøs.
- Du har god forståelse for IT og er god til at sætte dig ind i systemer.
- Du nyder at være social med dine kolleger.
Vi har rygende travlt og har derfor brug for to nye kolleger – en med ansættelse 1. januar og en med ansættelse 1. marts. Det vigtigste er, at vi får ansat de rette medarbejdere, og om det så er på kontoret i Vildbjerg eller Roskilde med start 1. januar eller omvendt, er ikke så afgørende.
For stillingen i Roskilde gælder:
Vi har kontor i et større kontorfælleskab i Roskilde, hvor du vil få din daglige gang. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kolleger i det interne salgsteam, som fysisk sidder placeret i Vildbjerg. På kontoret i Roskilde har du selskab af flere kolleger, som også har deres primære gang på kontoret ligesom det fungerer som flyverkontor for eksterne sælgere. Vi er gode til at mødes over frokosten og i kaffepauserne.
Der vil være mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen, ligesom der er mulighed for at deltage i en fælles frokostordning sammen med de andre firmaer i huset, og der er fitnessfaciliter til fri afbenyttelse.
For stillingen i Vildbjerg gælder:
Du vil få din daglige gang i Vildbjerg nær Herning og kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i det interne salgsteam, hvoraf de tre sidder i Vildbjerg og én i Roskilde. Udover backoffice-funktionen er der fire medarbejdere tilknyttet kontoret, ligesom vi fungerer som flyerkontor for tre eksterne sælgere.
For begge stillinger gælder:
Begge stillinger er på fuldtid, og du får tilbudt en attraktiv lønpakke med sundhedsforsikring og pensionsordning.
Interesseret?
Så skynd dig at sende os en ansøgning og CV gennem Jobindex.dk. Find det her.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte intern salgschef Steen Schøler på telefon 5194 1288 eller mail ssc@nviro.dk.
Om Nviro
Nviro A/S er en virksomhed i en rivende udvikling, da markedet for CO2-besparende isoleringsmaterialer er i vækst. Virksomheden er resultatet af en fusion mellem de to største biobasserede isoleringsvirksomheder i Danmark – CBI Danmark og Papiruld Danmark. Fusionen skete i april 2021, og virksomheden tæller p.t. 20 medarbejdere – heraf 17 i Danmark og tre i Norge. Der er to afdelinger i Danmark i henholdsvis Vildbjerg og Roskilde.
En del af Nordic Wood Industries
Nviro er en del af koncernen Nordic Wood Industries, som er en af Danmarks førende producenter og leverandører af træbaserede materialer og præfabrikation til bæredygtigt byggeri i Danmark og udvalgte lande i Nordeuropa. Koncernen består af virksomhederne Palsgaard Spær, Nviro, Lilleheden, Roust Element, Roust Spær, Bisco Binder og Skandach Holzindustrie. Tilsammen beskæftiger Nordic Wood Industries over 550 medarbejdere med en samlet omsætning på mere end 800 mio. kr.