Vikingeborgen Ravnsborg

Da Jim Lyngvild opførte sit drømmehus, vikinge-borgen Ravnsborg, var det med et ønske om at fylde hulmuren med super isolering og dermed bruge færre penge på opvarmning af huset. Huset blev færdigt i 2012, og nu kan tallene gøres op, og det er ikke småpenge, der er sparet.

Billede af Ravnsborg

Jim Lyngvild kom fra et gammelt bindingsværkshus, hvor varmeudgifterne nærmere sig 60.000 kr. om året. Han regnede med at skulle betale nogenlunde det samme i varme på Ravnsborg, bl.a. fordi det nye hus er væsentligt større end det gamle hjem. ”Men en kombination af god isolering, solceller og jordvarme, har bragt vores varmeudgifter ned på 27.000 kr. pr. år, hvilket har overrasket mig positivt,” forklarer Jim Lyngvild. 

Der var oprindeligt planlagt traditionel isolering i måtter, men fordi trækonstruktionen er så speciel og har rigtig mange bjælker og snørklede hulrum i væggene, var der ikke meget plads mellem yder- og indervæg til isolering i standardmål. Derfor valgte Jim istedet Papiruld, som indblæses og nemt udfylder alle hjørner og sprækker. I alt er der isoleret 200 m2 hulmur med Papiruld. 

”Det har været intet mindre end fantastisk og nok den største overraskelse i hele byggeprocessen. Vi har efterfølgende fået termograferet hele huset, og der er ikke fundet ét eneste sted, hvor isoleringen ikke var tilstrækkelig” siger Jim Lyngvild. 

Arbejdet er udført af Tømrermester Frands Jeppesen, der er Papiruld Danmark A/S’ autoriserede isolatør på Sydfyn. Frands Jeppesen har siden arbejdet solgt sin virksomhed til Tømrermester Allan Broholm, der ligeledes er autoriseret isolatør for Papiruld Danmark A/S.